På Klinik for Kvindesygdomme og Graviditet behandler vi jævnligt patienter med gener i forbindelse med overgangsalderen. Her kan du læse om symptomerne og hvordan du kan komme nemmere igennem.
Kvinden fødes med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem fosterlivet og barndommen. Fra start på menstruation forbruges minimum et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.
Når reserven af æg er opbrugt falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder.
I Danmark indtræffer kvindens sidste blødning gennemsnitlig ved 51,6 år. Vi taler om menopause, når blødningerne er slut. Tidspunktet er kommet senere og senere gennem de sidste 100 år, samtidig med at alderen for første menstruation er faldet. Kvinder oplever altså at have blødning i flere år end deres bedstemødre. Samtidig får vi færre børn og dermed betydeligt flere menstruationer per kvindeliv.
Overgangsalderen er perioden omkring sidste blødning og meget vanskelig at tidsfæste. Man siger dog, at overgangsalderen er indtrådt, når en kvinde ikke har haft blødning i et år – forudsat der ikke er medicinske årsager til udebleven menstruation.
De klassiske symptomer er hedeture med varmefornemmelse og rødme, som typisk spreder sig på bryst, hals og kinder. Hedeturene er ofte ledsaget af svedudbrud, så tøjet føles gennemblødt.
Der er stor individuel variation, og nogle kvinder oplever vedvarende varmefornemmelse, mens en mindre gruppe snarere fornemmer kulde og nedsat blodcirkulation.
Det mest belastende er de natlige gener, som ødelægger søvnen i lange perioder. Det er en gængs opfattelse, at overgangsalderen medfører psykiske problemer. På Gynækologisk Klinik i Middelfart oplever vi, at søvnmangel er den mest udbredte årsag til nedstemthed og aggressivitet i årene omkring overgangsalderen.
I samme periode vil menstruationen variere og eventuelt udeblive. Blødningen kan være kraftig, langvarig og helt anderledes end tidligere. Ægløsningen, som tidligere styrede din cyklus, ophører, og reguleringen bliver dårligere. Du bør reagere på vedvarende blødning, men variation er ikke i sig selv bekymrende.
Stort set alle symptomer kan fjernes ved tilførsel af hormonet østrogen. Det varer kun kort tid – max 14 dage – før du, som har gener, føler en mærkbar forandring. Der kan være forskelle i behov, således at hormondosis skal tilpasses den enkelte, men stort set alle gener kan lindres.
Vi anvender østrogenet estradiol, som findes i mange forskellige former. Det er mest almindeligt som tablet, men det kan gives som plaster og som gel til påsmøring af huden.
Normalt starter vi behandlingen med to mg østradiol dagligt. Vi bruger ikke højere doser end fire. Der har været enighed om at østrogen skulle gives med tillæg af gestagent hormon. Nyere studier tyder dog på, at kombinationen østrogen og gestagen giver en højere risiko for brystkræft end østrogen alene. Denne problemstilling er langt fra afklaret.
Hvis du har fået fjernet livmoderen, bør du have ren østrogenbehandling. Hvis du fortsat har din livmoder og samme behandling vælges, bør du komme til jævnlige kontroller, så vi kan se, at livmoderslimhinden ikke stimuleres til vækst.
Der er udbredt skepsis omkring hormoner, og primært går dette på risiko for brystkræft og blodpropper. Store studier påviser højere risiko for brystkræft ved langtidsbrug – det vil sige mere end fem år.
Som så meget andet ændres holdningerne også hos lægerne, men aktuelt er der gode holdepunkter for, at østrogenbehandling har flere positive end negative sider. Der er dog fortsat grupper af kvinder, som ikke bør behandles med højdosisøstrogen. Dette gælder specielt kvinder med tidligere brystkræft, som er østrogenfølsom.
Derimod er lokalbehandling, som sigter på at forbedre slimhinder i skede og urinrør tilladt – også til kvinder som har haft cancer.
Der er stort salg af alternativer til østrogen. Mange kvinder er lidt flove over at fortælle os om Melbrosia eller andre præparater. Der er effekt af en hel del af disse præparater, men de er ikke så potente som østrogen. Hvis du har en positiv virkning af naturmedicin, er der intet forkert i at anvende den behandling.
Man må dog antage, at naturmedicin, som har en virkning, også kan have bivirkninger, og dette er der ikke forsket meget i.
Catapressan er et blodtrykspræparat, som hos cirka 30 procent af kvinder dæmper hedeturene. Effekten er således ringe i forhold til, hvad vi kræver af lægemidler i dag. Hvis du ikke bør få hormoner, kan du dog fint forsøge med Catapressan.
Du skal helst ikke gå for tidligt i overgangsalderen. Kvinder, som går tidligt i overgangsalder, har en øget risiko for knogleskørhed end andre. Østrogen har i en årrække været eneste behandling ved knogleskørhed. I de senere år er der kommet specifikke midler mod lidelsen, og man kan behandle osteoporose mere direkte end tidligere.
Vi giver ofte østrogen, når du på én gang har hedeture/nattesøvnsbesvær og tidlig overgangsalder.
Vi anbefaler at få undersøgt knogletæthed, hvis du er en kvinde, som kom i overgangsalder, inden du var 45 år. Undersøgelsen går ud på at blive DEXA-scannet – en undersøgelse, som minder om CT scanning.