64 40 00 46

Prævention

Der findes et stort antal metoder til beskyttelse mod graviditet. Vi vil her gennemgå de mest almindelige.

Overordnet er der nogle forskellige grupper som anført nedenfor.

Barrieremetoder som kondom, pessar og femidom.

Livmoderindlæg som spiral og hormonspiral.

Medicinske metoder som p-piller, minipiller, p-ring og p-stav.

Kirurgiske metoder - sterilisation.

Brugen er afhængig af alder og hos de unge dominerer p-piller, mens ældre kvinder i langt højere grad anvender spiral.

Simple metoder som kondom bruges mindre og mindre, men bør ikke glemmes, da der samtidig er en beskyttende effekt overfor seksuelt overførte sygdomme.

En metodes effekt kan vurderes ved hjælp af pearl index, som betyder antal graviditeter pr. 100 kvindeår.

Nedenstående angiver pearl index ved forskellige metoder

                      Ingen beskyttelse            86

                      Pessar                               6

                      Kondom                            2

                      Kobberspiral                     0,8

                      P piller                               0,3

                      Sterilisation                      0,5

                      Hormonspiral                   0,1

                      P stav                                 0,1

Tabellen forudsætter, at metoderne er anvendt optimalt og i praksis vil tallene for pessar, kondom og p-piller være højere end angivet pga. at præventionen glemmes – p-piller ikke tages til tiden osv. Spiral, p-stav og sterilisation er fine metoder, idet de ikke forudsætter, at man husker præventionen. Nedenfor gennemgås de mest almindelige præventionsformer. 

Kondom, pessar og femidom.

Som det fremgår af tabellen ovenfor, er disse metoder ikke helt sikre. Når der indtræffer graviditet er det dog ofte fordi beskyttelsen er glemt. Pessar er den mest usikre metode og pessar bør anvendes sammen med sæddræbende creme for at have acceptabel effekt. Pessar beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme og anbefales kun i faste forhold. En anden ulempe er, at pessaret skal anbringes i god tid inden samleje, hvilket mange opfatter som ødelæggende for sexlivet.

Sæddræbende creme alene kan ikke anbefales som prævention.

Kondom og femidom kan anvendes alene eller i kombination med anden prævention. Brugt sammen med p-piller er det fin beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme som klamydia og herpes. Femidomet er ikke meget anvendt herhjemme og en klage er, at det knitrer under samleje.

Spiral

Fremmedlegemer i livmoderen nedsætter chancen for graviditet. Spiraler er forsynet med kobbertråd, som frigiver små mængder kobber i en årrække. Som det fremgår af tabellen ovenfor er spiralen et ret effektivt middel mod graviditet.

Ved at indbygge gestagent hormon i spiralen har man yderligere øget effektiviteten i hormonspiralen, Mirena. Spiralen har således større sikkerhed end kirurgisk sterilisation.

Der er samtidig en vis beskyttelse mod infektion og desuden mindsker spiralen mængden af blødning markant. Kraftige blødninger er den største anledning til brug af hormonspiral.

Traditionelt har spiraler kun været anbefalet til kvinder, som har født børn. Vi giver i stigende grad spiral til unge kvinder, som f.eks. ikke kan tåle p-piller. Også smerter og blødning kan være en anledning til behandling. I så fald vælges hormonspiral og dette har gode resultater, også hos unge piger.

P-piller

P-piller er nok den medicin, som er mest grundigt undersøgt på verdensplan. Siden opfindelsen for 50 år siden er udviklingen gået i retning af lavere og lavere dosis. Vi kommer ikke meget længere ned, idet lavere dosis medfører dårligere blødningskontrol. P-piller består af østrogen og gestagen.

P-piller er den mest udbredte præventionsform blandt unge og er populær fordi metoden indebærer nedsat blødningsmængde, nedsat smerte i forbindelse med menstruation og god regulering af menstruationer.

Traditionelt tages p-piller i 21 dage efterfulgt pause i 1 uge. Der kommer hele tiden nye produkter og i det store hele er det gestagenkomponenten, som ændres. Østrogenet er syntetisk undtagen i p-pillen, Qlaira, som er markedsført for nyligt.

Der stigende tendens til at anvende p-piller uden pause. Der er intet til hinder for dette og specielt hos kvinder med smertefulde menstruationer, er det en klar gevinst at tage p-piller kontinuert.

Vi anbefaler at man tager p-piller uden pause til der indtræffer en blødning. Man holder så pause i 4 dage og genoptager behandlingen. På den måde opnår man at mindske smerter så meget som muligt. Man taber derimod den sikkerhed der ligger i at kende tidspunktet for næste blødning.

Den mest uheldige virkning af p-piller er en øgning i risikoen for blodpropper. Netop nu er der stor diskussion, om vi bør gå tilbage til tidligere tiders p-piller fordi de nyeste tabletter synes at have en større blodpropsrisiko end ældre tabletter.

Man skal have klart for sig, at blodpropper hos unge kvinder er meget sjældent og at en lille stigning i risiko ikke medfører et stort antal blodpropper. Sygdommen er dog alvorlig og skal tages med i overvejelserne. Kvinder med migræne bør vurderes inden de får p-piller. Tidligere blodpropper bør føre til valg af anden prævention.

Meget unge piger med kraftige menstruationer og stærke smerter kan få p-piller og der er ikke problemer med udvikling og vækst.

P-ring er en variant af p piller. Ringen bæres i skeden i 3 uger og der holdes pause i 7 dage. Der frigives hormon kontinuerligt og denne metode har lavest totaldosis østrogen.

P-plaster bæres på huden og skiftes ugentligt. Plasteret frigiver en hormondosis svarende til lavest doserede p piller.

Minipiller

Tabletterne indeholder kun gestagen og der tages en tablet dagligt. Tabletterne giver ikke samme styring af menstruationer som p-piller, men tabletterne kan anvendes af kvinder med blodtryksproblemer og andre sygdomme, hvor p-piller ikke må anvendes.

Sikkerheden ved behandlingen er knap så god som p-piller, men absolut acceptabel. 

Sterilisation

Denne metode indebærer, at forbindelsen gennem æggelederne lukkes. Normalt foretages sterilisation ved kikkertkirurgi og påsætning af clips. Der er fuld sikkerhed med det samme.

Der er flere steder i landet indført en metode, hvor æggelederne lukkes ved at sætte en ”prop” i æggelederens indmunding i livmoderen. Metoden kan udføres uden bedøvelse, men har ikke sikker effekt før efter 3 måneder. Der skal udføres kontrastundersøgelse af æggelederne før man kan være sikker på effekt og i mellemtiden skal kvinden beskytte sig på anden vis.

P-stav

En max 2 mm tyk plaststav lægges ind under huden typisk på indsiden af overarmen. Staven frigiver gestagent hormon og kan ligge i 3 år. Der er stor sikkerhed ved metoden. En del kvinder oplever pletblødninger og dette er den væsentligste årsag til at ophøre med metoden. Andre bliver helt blødningsfrie.

Nødprævention

Der er to godkendte metoder til svangerskabsforebyggelse efter samleje. Tilførsel af gestagent hormon inden 72 timer har succes på 75%, mens oplægning af spiral helt op til 5 dage efter samleje er næsten 100% effektivt. Den sidste metode har desuden den fordel, at man er beskyttet fremover.

I Danmark sælges over 80.000 doser nødprævention pr. år. Præparatet kan købes i håndkøb. Medicinen forrykker typisk den følgende menstruation nogle dage og nogle oplever uregelmæssig blødning en kort periode.

Da effekten langt fra er 100% burde brugere af nødprævention blive kontrolleret efter 2-3 uger minimum med graviditetstest. Det er formentlig kun en mindre del af brugere, som tjekker dette.