64 40 00 46

Overgangsalderen

Hvorfor?

Kvinden fødes med et begrænset antal af æg og der produceres ikke flere. Antallet falder igennem fosterlivet og barndommen. Fra start på menstruation forbruges minimum et æg pr. måned. Det totale antal æg er dog langt højere end antallet af blødninger gennem et helt liv.

Når reserven af æg er opbrugt falder østrogenniveauet og overgangsalderen indtræder.

Hvornår ?

I Danmark indtræffer sidste blødning gennemsnitlig ved 51,6 år. Vi taler om menopause når blødningerne er slut. Tidspunktet er kommet senere og senere gennem de sidste 100 år ligesom alderen for første menstruation er faldet. Kvinder oplever altså at have blødning i flere år end deres bedstemødre. Samtidig får vi færre børn og dermed betydeligt flere menstruationer pr. kvindeliv.

Overgangsalderen er perioden omkring sidste blødning og meget vanskelig at tidsfæste. Man siger dog, at overgangsalderen er indtrådt, når en kvinde ikke har haft blødning i et år – forudsat der ikke er medicinske årsager til udebleven menstruation.

Symptomer

De klassiske symptomer er hedeture med varmefornemmelse og rødme, som spreder sig typisk på bryst, hals og kinder. Ofte ledsaget af svedudbrud, så tøjet føles gennemblødt.

Der er stor individuel variation og nogle kvinder oplever vedvarende varmefornemmelse, mens en mindre gruppe snarere fornemmer kulde og nedsat blodcirkulation.

Det mest belastende er de natlige gener, som ødelægger søvnen i lange perioder. Det er en gængs opfattelse, at overgangsalderen medfører psykiske problemer. Det er forfatterens opfattelse, at søvnmangel er den mest udbredte årsag til nedstemthed og aggressivitet i årene omkring overgangsalderen.

I samme periode vil menstruationen variere evt. udeblive. Blødningen kan være kraftig, langvarig og helt anderledes end tidligere. Ægløsningen, som tidligere styrede cyklus bortfalder og reguleringen bliver dårligere. Man bør reagere på vedvarende blødning, men variation er ikke i sig selv bekymrende.

Behandling

Stort set alle symptomer kan fjernes ved tilførsel af hormonet østrogen. Det varer kun kort tid – max 14 dage – før kvinden med gener føler en mærkbar forandring. Der kan være forskelle i behov således at hormondosis skal tilpasses den enkelte, men stort set alle kan forbedres vedr. gener.

Der anvendes østrogenet estradiol og det findes i mange forskellige former, mest almindeligt som tablet, men kan gives som plaster og som gel til påsmøring af huden.

Normalt startes behandling med 2 mg østradiol dagligt. Højere doser end 4 mg bruges ikke. Der har været enighed om at østrogen skulle gives med tillæg af gestagent hormon. Nyere studier tyder dog på, at kombinationen østrogen og gestagen giver højere brystkræftrisiko end østrogen alene. Denne problemstilling er langt fra afklaret.

Kvinder som har fået livmoderen fjernet, bør have ren østrogenbehandling. Vælges samme behandling hos en kvinde, som forsat har sin livmoder, bør hun komme til kontroller med jævne mellemrum for at se at livmoderslimhinden ikke stimuleres til vækst.

Der er udbredt skepsis omkring hormoner og primært går dette på risiko for brystkræft og blodpropper. Store studier påviser højere risiko for brystkræft ved langtidsbrug – det vil sige mere end 5 år.

Som så meget andet ændres holdningerne også hos lægerne, men aktuelt er der gode holdepunkter for, at østrogenbehandling har flere positive end negative sider. Der er dog fortsat grupper af kvinder, som ikke bør behandles med højdosisøstrogen. Dette gælder specielt kvinder med tidligere brystkræft, som er østrogenfølsom.

Derimod er lokalbehandling, som sigter på at forbedre slimhinder i skede og urinrør tilladt – også til kvinder som har haft cancer.

Naturmedicin m.m.

Der er stort salg af alternativer til østrogen. Mange kvinder er lidt flove over at fortælle lægen om Melbrosia eller andre præparater. Der er effekt af en hel del af disse præparater, men de er ikke så potente som østrogen. Har du således virkning af naturmedicin, er der intet forkert i at anvende den behandling.

Man må dog antage, at naturmedicin som har en virkning, også kan have bivirkninger og dette er der ikke forsket meget i.

Catapressan er et blodtrykspræparat, som hos ca. 30% dæmper hedeture. Effekten er således ringe i forhold til, hvad vi kræver af lægemidler i dag. Har man gode argumenter for at netop denne kvinde ikke bør få hormoner, kan Catapressan dog fint forsøges.

Knogleskørhed (osteoporose)

Kvinder som går tidligt i overgangsalder har en øget risiko for knogleskørhed end andre. Østrogen har i en årrække været eneste behandling ved knogleskørhed. I de senere år er der kommet specifikke midler mod lidelsen og man kan behandle osteoporose mere direkte end tidligere.

Østrogener anvendes nu mest, når der er andre symptomer som hedeture eller i tilfælde af meget tidlig menopause (overgan